KONTEKST

Om de private fondes investeringer

At opnå en etisk økonomi i det eksisterende kapitalistiske system er utopisk. Ikke desto mindre er der plads i fondenes investeringspolitik til en langt større grad af ansvarlighed og bæredygtighed for kulturlivets støtteøkonomier også indenfor de eksisterende retningslinjer, hvor afkast ofte prioriteres som det eneste mål.

Vi opfordrer alle fonde til at tage et kritisk blik på egne investeringer og investeringspolitik. Og vi opfordrer støttemodtagere til at indlede samtaler med fondene omkring deres investeringer, så økonomien i kultursektoren kan komme til at afspejle den kunst den finansierer. Vi insisterer på dialog og transparens om økonomiernes sande forhold indtil fondenes investeringspolitik har ændret sig.

Ræk gerne ud til os for sparring og del gerne relevante cases med os fra kulturlivets fonde.

Vores kontekst: Bikubefonden

De fleste aktører i Not Just Art modtager støtte fra Bikubenfonden. Fonden har, som en del af deres politik omkring åbenhed og transparens, offentliggjort deres ESG-politik og investeringsportefølje. Derfor er vi bekendt med, at fonden har investeringer i virksomheder, som figurerer på FN's Menneskerettighedsråds sortliste, den såkaldte UN Blacklist.

I alt 112 virksomheder optræder i FN’s Menneskerettighedsråds rapporter A/HRC/37/39 og A/HRC/57/21 over virksomheder, der er involveret i aktiviteter i forbindelse med Israels ulovlige besættelse af de palæstinensiske områder (Vestbredden, Østjerusalem og Gaza), og/eller virksomheder som økonomisk vedligeholder Israels etniske udrensning af det palæstinensiske folk (se Francesca Albanese rapport A/HRC/59/23 FROM ECONOMY OF OCCUPATION TO ECONOMY OF GENOCIDE fra 16. juni, 2025).

Vi har været i dialog med Bikubenfondens ledelse omkring disse investeringer over en periode på knap halvandet år. Undervejs har vi rejst kritiske spørgsmål til fondens investeringspolitik og investeringer. I september 2025 sendte vi på vegne af omkring 50 støttemodtagere (kunstneriske og kuratoriske platforme samt medarbejdere) en indstilling til fondens CEO og bestyrelse om styrket social ansvarlighed på investeringsområdet gennem frasalg af disse virksomheder.

Ledelsen har hilst vores interesse velkommen og udvist transparens omkring de forskellige bæredygtighedsanalyser og -screeninger, som de opererer med.

Bikubenfonden lever op til alle de internationale juridiske standarder og kriterier, der er vedtaget på investeringsområdet, bl.a. FN’s Global Compact og FN’s Retningslinjer for Erhvervslivet og Menneskerettigheder samt OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.

Men det forholder sig sådan med det globale investeringssystem, at det både tillader virksomheder og kapitalforvaltere at dække sig ind under bæredygtighedsprincipper og samfundsansvarlighed, samtidig med at det selvsamme økonomiske system bryder med Den Internationale Domstols erklæringer om brud på folkeretten og menneskerettighedsprincipper. Dette er et problematisk og systemisk paradoks.

Den 19. juli 2024 erklærede Den Internationale Domstol, at Israels besættelse og annektering af de palæstinensiske områder (Vestbredden, Østjerusalem og Gaza) ifølge Folkeretten er ulovlig. Som følge heraf erklærede FN’s Menneskerettighedskommission, at det internationale samfund har pligt til at bringe Israels besættelse til ophør.

Den Internationale Domstols vejledende erklæring om Israels ulovlige besættelse af de Palæstinensiske områder er ikke juridisk bindende før EU eller FN’s Sikkerhedsråd udsteder deciderede sanktioner. Men FN’s Menneskerettighedserklæring er såkaldt jus cogens i folkeretten: ufravigelige og grundlæggende principper, som alle stater, institutioner, virksomheder og enkeltindivider er ansvarlige overfor og bør gøre alt for at overholde.

Vi fastholder derfor vores indstilling til Bikubenfonden om eksklusion af de virksomheder fra deres portefølje, som figurerer på FN’s sortliste. Som en fond, der tydeligvis vægter ansvarlighed og etiske principper højt, håber vi fortsat, at Bikubenfonden vil gribe muligheden for at gå forrest og udvise en endnu større grad af villighed til handling for ansvarlighed og bæredygtighed over profit.

Der er konkrete muligheder for handling. Fondene kan blandt andet:

• vælge en ESG-politik, der opererer med eksklusionslister og på baggrund heraf frasælge uetiske virksomheder

• undersøge muligheder for alternative investorer og eksterne kapitalforvaltere, der opererer med andre politiske og etiske krav

• forpligte sig til ikke at geninvestere i disse pakker, når de udløber

For mere information om investeringsfeltet, se diverse artikler og rapporter i MATERIALER.